boller, røres om aftenen og bages næste morgen

Meget nemme boller, som bare smager fantastisk.

Ingredienser til 16 boller:

6 dl. vand

1/2 dl. olie

10 gr. gær

600 gr. hvedemel

200 gr. durummel

1 spsk groft salt

1 tsk sukker

2 dl havregryn (skal ikke i dejen, men bruges til at hælde på bordet, når dejen skal hældes ud på bordet og deles til boller) Du kan også sagtens bruge solsikkekerner, sesamfrø eller birkes.

Vand, olie og gær røres sammen, herefter tilsættes de øvrige ingredienser og det hele røres sammen, til en klistret masse, som skal hæve i en lukket rårskål, på køkkenbordet, til næste morgen.

Ovnen varmes op til 250 gr. med bagepladen i, så den er varm fra start. I bunden af ovnen, stilles et ovnfastfad, med 3 dl. vand i.

Havregryn spredes på køkkenbordet, hvor dejen hældes ud over, dejen foldes ind over hinanden med en ske, da den er meget klistret. Dejen deles/skæres i 16 dele med en kniv eller spartel og løftes op på et stykke bagepapir.

Bollerne bages i 10 minutter, hvorefter vandfadet tages ud og boller skal bages yderligere 8-10 minutter, alt efter hvor mørke du ønsker dem.

Velbekomme