Bananpandekager

Pandekager er altid et hit, men bedre bliver det, når de tilmed er sunde.

Ingredienser til 6 pandekager:

2 modne moset bananer

1 dl. finvalset havregryn

1 dl. hvedemel

1/2 dl. mælk

3 æg

Salt

Smør el. olie til stegning

Bland alle ingredienserne, du kan evt. bruge en stavblender. 

Varm smør eller olie på en pande og bag pandekagerne. Dejen er lidt mere sej, pga bananerne, så du skal smøre dejen ud på panden, du kan ikke hælde den rundt, som ved en almindelig pandekage.

Dejen kan sagtens laves om aftenen og sættes i køleskabet, så der er panderkager på morgenbordet.

Velbekomme