Pizzasnegle

Pizzasnegle er gode i madpakken, som eftermiddagsmad eller hvis man bare er småsulten. Jeg bager altid dobbelt portion af nedenstående, så er der altid mad i fryseren. En pizzasnegl kan tages direkte op fra fryseren og ca. 1 minut i microbølgeovnen, så er der dejlig lun pizza.

 

Ingredienser til 24 pizzasnegle

7,5 dl vand

25 gr gær

1/4 dl olie

1 dl A38 eller tykmælk

1 æg

1/2 kg hvid hvede fuldkornshvedemel

1 - 1,2  kg hvedemel

1/2 spsk. groft salt

1 tsk. sukker

Vand, olie A38 og æg hældes i en skål, hvor gæren udrøres i. Tilsæt herefter salt, sukker og fuldkornshvedemelet, som røres rundt. Tilsidst tilsættes det almindelige hvedemel og dejen æltes godt igennem.

Dejen hæver mindst 1 time ved stuetemperatur.

 

Tomatsauce:

1 fintrevne løg

2 fed presset hvidløg

1 tsk chilipulver

1/2 spsk paprika

1/2 spsk oregano

1/2 spsk basilikum

1 spsk tomatpure

1 ds hakkede tomater

Salt & peber

Olie til stegning

Olien varmes i en gryde, hvor løg, hvidløg og tomatpure steger i ca 2 minutter, herefter tilsættes de øvrige ingredienser. Saucen simre i ca 5 minutter og afkøler inden brug. Du kan evt blende saucen, hvis ikke du vil have tomatstykker i saucen.

 

Øvrigt topping:

1 ps reven mozzarella ost

1 pakke Prosciutto skinke skåret i tern

Oregano

Flagesalt

 

Dejen rulles ud i en rektankel i ca 30x70 cm, sørg for at dejen ikke klister til bordet. Smør tomatsauce på, drys reven ost over, fordel skinken og drys med oregano og flagesalt.

Rulles sammen, så du får en roulade på den lange led, som skæres i ca 22-24 stykker. Pizzasneglene lægges på 2 bageplader beklædt med bagepapir.

Bages i ca 20 minutter ved 190 gr. forvarmet ovn.

Velbekomme