Marengslagkage med hindbærskum
Denne kage er en favorit herhjemme, for den smager godt, bundene kan laves dagen i forvejen, og så er den nem at lave, det eneste som tager tid, er bagetiden. Du kan erstatte hindbærene med din ynglingsfrugt.
Ingredienser til 6-8 personer:
4 æggehvider
125 gr. sukker
125 gr. flormelis
Pisk æggehviden helt stiv og tilsæt herefter sukker og flormelis i meget langsomt, ske for ske, mens der stadig piskes. Det tager nok samlet ca 10 minutter at piske, men så bliver marengsen også super lækker.
Put bagepapir på 2 bageplader og tegn 4 cirkler ialt, 2 på hver plade med en diameter på ca 20 cm. Hvis du har et godt øjemål, så kan du undlade at tegne. Smør maregnsen ud i cirklerne og bag marengsen i 1 time ved 110 gr. varmluft.
Hvis du bager bundende dagen i forvejen, så skal du lægge dem i en lufttæt beholder eller poser, når de er helt afkølet.
Hindbærskum:
1/2 lister piskefløde, piske godt, men selvfølgelig ikke til smør ;)
2 ps frosne hindbær, siet for væske.
1 tsk vaniljepulver
Alle ingredienserne blandes og smøres mellem hvert lag og på toppen af lagkagen.
Topping:
100 gr. finthakket mørk chokolade
2 bakker friske hindbær
