Hummersuppe
Hummersuppe
Vi fik hele hummer ved vores venner, jeg fik lov at få alle skallerne med hjem, så jeg kan lave den mest fantastiske hummersupper - kunne ikke klare at skallerne blot blev smidt ud.
Ingredienser:
Skaller fra 8 hummer
2 porrer
2 store gulerødder
2 stænger selleri
1 kvist timian
Lidt chiliflager
1 stor dåse tomatpure
1/2 flaske hvidvin
Rom til flambering
1/2 Piskefløde
Salt & Peber.
Grøntsager hakkes groft og steges let sammen med hummerskaller. Dette flamberes med rom, hvorefter tomatpure og hvidvin tilsættes. Det hele koges.
Fonden sies og koges ind til halvdelen, hvorefter fløden tilsættes, det hele smages til med salt og peber.
Har du jomfruhummer eller endnu bedre hummerhaler, kan disse steges let på panden og lægges i en dyb tallerken og hummersuppen hældes over. Har du ingen hummer, smager suppen også helt fantastik uden.
