Pokebowl med laks

Pokebowl er nem at lave, og du kan i princippet tømme grøntsagsskuffen og så bare købe lidt ekstra til. Jeg har lavet den med laks, men du kan sagtens erstatte laksen med kylling, falafler eller en anden fisk. Retten tager lidt tid at forberede, ikke fordi det er svært, men fordi der er rigtig meget snittearbejde. Jeg laver altid rigeligt med grøntsager, så er der til en lækker salat dagen efter, eller endnu en pokebowl, hvor der blot tilberedes et andet stykke kød eller fisk, så der er lidt variation.

Ingrediener til 6 personer:

Kogte ris

1 lakseside

2 fed knust hvidløg

olie

Hvide og sorte sesamfrø

Friskkværnet peber

Flagesalt

Pensel laksesiden med olie og smør de knuste hvidløg ud over og drys med sesamfrø og friskkværnet peber. Tilberedes i en forvarmet ovn ved 180 gr. i ca. 20-30 minutter, alt efter størrelsen af laksen. Tilbered endelig ikke for længe, så fisken bliver tør. Når du tager den ud af ovnen, drysses fisken med flagesalt.

 

Grøntsager:

6 gulerødder, snittet i meget tynde strimler

1/2 spidskål, fintsnittet

Olie

1 spsk soya

Varm olien på en pande og sauter gulerødder og spidskål i ca 3 minutter, omrøre med soyaen

1/2 ps. ærter

1 ps. radiser, fintsnittet

1 mango, skåret i tern

1 bdt forårsløg, fintsnittet

20 cherrytomater, skåret i halve

2 avokado, skåret i tynde skiver

1 agurk, såret i tern eller revet i tyndet strimler

1 chili, skåret i tynde skiver

1 ps. cashewnødder, ristet på en tør pande

1 pk. ærteskud

soya til topping, pas på ikke for meget

Flagesalt

 

Peanutbutterdip

4 spsk. peanutbutter, cremy 

2 fed presset hvidløg

4 spsk vand

1 spsk soya

1 spsk teriyaki sauce

Ovenstående røres sammen.

 

Anrettes i dybetallerkner, med risen i bunden og et drys flagesalt over og evt lidt soya.

Velbekomme