Ravioli med kantareller

Pasta og kantareller, det kan da kun blive godt :) Simpelt men super lækkert, klart en af mine favoritter.

Ingredienser til 4 personer:

Pastadej:

300 gr Tipo 00 mel

3 æg

1 spsk olie

Hæld melet ud på bordet som en top og lav en fordybning i, hvor du slår æggene ud i og hælder olien i. Ælt dejen ind over æggene, ind fra siderne. Når dejen er samlet og æltet sammen, skal den hvile på køkkenbordet, mens du laver fyldet.

Kantarelmix:

200 gr rensede kantareller, hakket i små terne ca 0,5x0,5 cm

1 stort løg, finthakket

2 fed hvidløg, finthakket

1 dl. frisk timian

Salt og peber

Olie til stegning.

Varm olien på en pande, steg løg, hvidløg og kantareller til alt væden er væk, tilsæt herefter timian og lad det varme med et par minutter. Smages til med salt og peber. Lad kantarelmixen køle af til håndvarm temperatur eller koldere, inden du skal bruge det.

Topping:

Fintreven parmasanost, trøffelolie, salt og peber.

Rul pastadejen MEGET tyndt ud, medmindre du har en pastamaskine, så kører du dejen igennem den, så du får fine meget tynde pastaplader. Udstik pastaen i runde cirkler, i den størrelse, som du synes er fin. 

Pensel kanten af den runde pasta med æg og fyld kantarelmix på den ene side af cirklen. Pastacirklen foldes sammen og tykkes sammen med en gaffel, her fungere den påsmurte æg som lim. Har du et raviolijern, så er det bare at putte pastacirkel med æg på kanten og fyld i og trykke sammen. Læg raviolierne til side, til du har lavet dem alle.

Bring rigeligt letsaltet vand i kog, og kog dine raviolier i ca 3-5 minutter, alt efter hvilken størrelse du har lavet dem i. Tag dem op dem en hulske og lad dem dryppe godt af.

Anrettes med topping af parmasanost, trøffelolie, salt og peber.

Velbekomme