Indisk inspireret ret af krondyrsyderlår
Jeg synes det er spændende, at lave forskellige retter af vildtkød. Her en indisk inspiret ret med krondyr. Har du ikke krondyr, kan du sagtens erstatte kødet med skært okse eller kalvekød.
Ingredienser til 6 sultne personer:
5-600 gr. krondyr skåret i terne, jeg brugte yderlår
1 løg
3 gulerødder
3 fed hvidløg
2 cm. ingefær
2 rød peber
1/2 frisk chili
1/2 dåse cherrytomater
1,5 dl. tomatpasta (Fåes på flaske)
2 hele syltede ferskner, køb nogle gode, hvis du ikke selv sylter (samt 1/2 dl. ferskensaft)
1/2 l. fløde
2 tsk. karry
2 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. kanel
1 spsk groft salt
Olie til stegning
Topping:
Frisk koriander
Saltede peanutnødder
evt. frisk chili
Alle grøntsager, undtagen peberfrugten, hakkes i en minihakker. Peberfrugten skæres i store terne, på samme størrelse som kødet.
Ferskner skæres i små tern.
Olien varmes, kød og grøntsager svitses, tilsæt herefter krydderier og fersken. Når det er varmet godt igennem, tilsættes tomatpasta, cherrytomater og fløden. Det hele simre i ca. 45 -60 minutter. Imens koges grove ris.
Serveres med ris og naanbrød
