Krondyrsburger med tomatsalsa, guacamole mm

Jeg er gift med en gal jæger og har derfor altid fryseren fyldt med vildtkød, hvilket vi heldigvis alle nyder med største velbehag. Her i en burger med tomatsalsa, guacamole, parmasan og løgringe - prøv det, det smager fantastisk.

 

Ingredienser til 4 burgere:

1 krondyrsmørbrad (f.eks. filet kan også sagtens bruges)

Peber og flagesalt

4 burgerboller (se opskriften under fanen "bagværk")

 

Guacamole:

2 modne moste avokadoer

3 fed presset hvidløg

2 spsk. cremefraiche 18 %

1 tsk. citronsaft

Salt og peber

Ovenstående røres sammen og sættes på køl, til det skal bruges. 

 

Tomatsalsa:

30 finthakket cherrytomater

1 finthakket rødløg

1 stk. tørret chili (se hvordan jeg tørrer dem under fanen "tilbehør")

1 spsk. balsamico eddike

Ovenstående røres sammen og sættes på køl, til det skal bruges. Lav det gerne i god tid, det bliver kun bedre af at trække.

 

4 spsk. groftreven parmasan ost

 

4 spsk. chili aioli (se opskrift under fanen "tilbehør")

 

Friturestegte løgringe:

1 stort løg skåret i 0,5 cm tykke ringe

2 dl. mælk

2 sammenpisket æg

2 dl. hvedemel

1 tsk. cayenne peber

1 tsk. sød paprika

2 dl. pankorasp

Flagesalt

Olie til friture

Tag 5 skåle frem. Skær løget i ringe og læg ringene i den ene skål, fyldt med kold vand. I de andre skåle eller dybe tallerkner hælder du henholdsvis, mælk, æg, pankorasp og hvedemel blandet med cayenne peber, paprika, salt og peber.

Varm olien op til enden af en tændstik syder. 

Imens olien bliver varm, tørrer du løgringene i køkkenrulle, vender dem i mælk herefter hvedemel med krydderier, så vendes de i sammenpisket æg og til sidst i pankorasp. Steges i olien i et par minutter til de er gyldne. Lægges på køkkenrulle, der suger overskydende olie og drysses til sidst med flagesalt.

Flæg de lune burgerboller, smør aioli på den nederste del og læg herefter tomatsalsa på, så fintskåret krondyr, drys flagesalt og peber på kødet. Drys parmasanosten over kødet. Så lægges 2-3 løgringe på kødet. Guacamolen smøres på den øverste del af burgerbollen og burgeren samles. Burgeren holdes sammen med et træspyd pyntet med et par løgringe.

Velbekomme