Krondyrsstænger m/peberrod i pandebrød

Denne ret er fuld af smag, alle i familien kan lide den og så er den ikke så tidskrævende, som den umiddelbart ser ud. Jeg synes den er god i det tidlige forår, hvor grillsæsonnen endnu ikke er startet, men man bare trænger til noget lettere mad.

 

Ingredienser til 6 personer:

600 gr. hakket krondyr (du kan sagtens bruge hakket oksekød)

1 spsk friskrevet peberrod

1 fintreven rødløg

4 pressede hvidløg

Friskkværnet salt og peber

Alle ingredienserne røres sammen og formes i pølser, ca 6 cm lange og 2 cm i diameter. Hviler i køleskabet, mens alt andet lavet. Farsrullerne kan sagtens hvile i mange timer.

 

Tzatziki:

400 gr. græsk yougurt

2 groftrevne agurker

4 fed friskpresset hvidløg

friskkværnet peber

1 spsk. groft salt.

De groftrevne agurker drysses med den grove salt og lægges i en si. Agurkerne drænes i sien i ca 1/2 time. Imens blandes yougurt, hvidløg og den friskkværnede peber. Når agurkerne er drænet for vand, blandes de i yougurten.

 

Fyld:

Rucola

Salatblade

1 rødløg i skiver

1 bdt. forårsløg i skiver

Mynteblade.

 

Pandebrød:

1 øl (33 cl)

1 dl. vand

25 gr. gær

2 tsk. groft salt

500 - 600 gr. Tipo 00 mel

Opløs gøren i øl og vand. Tilsæt salt og melet. Dejen æltes grundigt og hæver ca. 1 time tildækket. Dejen deles i 12 stykker og rulles ud i en cirkelform, med ca. 0,5 cm tykkelse. Steges på en meget varm tør pande, ellers grilles på en bagesten på grillen.

Pandebrødene stables når de er bagte, så de forbliver bløde.

Ved anretning, brødene skæres over på midten, den ene halvdel smøres med et tykt lag tzatziki, salat, rødløg, forårsløg, 3-4 mynteblade (kan undlades) og kødrullerne på toppen. Den anden brødhalvdel puttes på toppen.

Stil gerne resten af tzatzikien i en skål på bordet.

Velbekomme