Laks, pasta og citronsauce
Jeg kan godt lide at bruge sorte sesam til denne ret, da det giver en flot farvekontrast. Retten er nem at lave og smager dejligt.
Ingredienser til 4 personer:
Laks:
1 Lakseside
Sorte sesam
Olie
Salt og peber
Smør et ovnfast fad i olie, læg laksen i fadet og drys sesamfrø på fisken sammen med salt og peber. Tilberedes i ovn ved 20-25 minutter ved 180 gr.
Pasta:
Pasta
1/2 ps. edamame bønner, skoldet i kogende vand
1 håndfuld hakket basilikum
Pastaen koges efter anvisningen, blandes med bønner og basilikum
Sauce:
1 fintreven løg
25 gr. smør
1,5 dl. grøntsagsfond
1,5 dl. sødmælk
1,5 dl. madlavningsfløde
1/2 dl hvidvin
1 citron, saften herfra
Salt og peber
Maizena til jævning.
1/2 chili til topping, kan sagtens undlades.
Smelt smøret i en gryde og tilsæt det revne løg, lad det sautere et par minutter. Hæld hvidvin over og få det til at simre, herefter tilsættes fond, sødmælk og fløde. Det hele simre i ca. 5 minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Rør Maizena op i koldt vand, og hæld det i saucen, i en tynd stråle, lidt ad gangen, så det ikke pludselig bliver for tyk.
Grydebrød passer fantastisk til denne ret.
Velbekomme 
