Muslingesuppe
Super nem aftensmad og så smager det bare helt fantastisk
Ingredienser til 6 personer:
2 kg. muslinger
1 meget finthakket tørret chili (kan undlades)
2 finthakket løg
4 fed finthakket hvidløg
2 dl. hvidvin
8 dl. grøntsagsfond
5 dl. piskefløde
1 bdt. finthakket forårsløg
Salt og peber
Olie til stegning
1 citron i 6 både
Alle åbne muslinger bankes, de som ikke lukker skal smides ud. Muslinger skruppes rene i koldt vand.
Løg, hvidløg og chili sauteres i olie, herefter hældes hvidvin over og bringes i kog. Tilsæt muslingerne og fond. Damp det hele under låg, det tager ca. 5-7 minutter, så er muslingerne åbnet og færdig kogte. Er der muslinger, som ikke åbner sig, skal de smides ud.
Til sidst tilsættes fløden og det hele varmes godt igennem. Smages til med salt og peber. Pyntes med finthakkede forårsløg. Læg en citronbåd ved, nogen synes det smager dejligt med et lille pres citron.
Jeg serverede et hjemmebagt madbrød til.
