Nakkefilet med kartoffelmos
Lækker smagfuld vinterret.
Ingredienser til 6 sultne personer:
1 nakkefilet på ca. 1,2 kg af økologisk gris
4 store gulerødder skåret i små tern ca 0,5 cm x 0,5 cm
2 store løg skåret i tern
4 fed hvidløg i små tern
1/2 l fond
2 laurbærblade
Smør til stegning
Salt og peber
Smelt smøret og sauter grøntsagerne i det. Læg herefter grøntsagerne til side, mens stegen brankes hård på alle 4 sider. Stegen lægges i en ovnfast fad, som passer til stegens størrelse. Er fadet for stort, vil stegen tørre ud. Grøntsagerne hældes over sammen med laurbærblade og fonden. Fadet skal have låg, jeg bruger en lille stegeso.
Sættes i en 130 gr. varm ovn i 7 timer.
Kartoffelmos:
1,5 kg. store kartofler skrællet og skåret i mindre stykker
25 gr. smør
2 dl. madlavningsfløde
Salt og peber
45 minutter før stegen er færdig koges kartoflerne møre i vand uden salt. Vandet hældes fra og kartoflerne damper tørre. Smøret tilsættes og kartoflerne moses til mos og fløden tilsættes. Smages til med salt og peber. Sættes på blusset igen, ved meget svag varme, så det holder sig varm.
Topping:
1 bakke blandede svampe, renset og skåret i mindre stykker
1 stort løg skåret i små tern
3 fed hvidløg i små tern
1 pakke bacon af økologisk frilandsgris skåret i små stykker
1 tsk. oregano
Alle ingredienser puttes på en varm pande og steger til al væsken er dampet væk og bacon og svampe får en flot brun stegeskorpe.
Holde varm på panden ved svag varme, til servering.
Sauce:
Væske og grøntsager fra stegen sies i en gryde og de kogte grøntsager mases igennem sien og ned i saucen. Hvis du ønsker at saucen skal være lidt tykkere, kan du jævne den med maizena.
Stegen er meget mør og lækker, som pulled pork. Den deles i mundrettes stykker med 2 gafler.
Anrettes i lunede dybe tallerkner. Først en stor skefuld kartoffelmos, herefter kød, vær rundhåndet med køddet, for det smager bare så dejlig. Saucen hældes over og det hele toppes med 2 spsk. svampe/bacon topping.
