Risengrød

I vintermånederne er risengrød en hyggelig spise. Denne opskrift er nem, den tager kun 10 minutter ved komfuret, resten af tiden forgår pakket ind i en dyne.

Ingredienser til 4 personer:

2,5 dl. vand

2,5 dl. grødris

1 l sødmælk

1-2 tsk. salt

Sukker og kanel

Bring vandet i kog, i en tykbundet gryde og hæld risene over. Lad det koge et par minutter, til risene har sugt al vandet. Hæld sødmælken over og varm det op til kogepunktet. Lad det simre her i ca. 5 minutter. Gryden tages af blusset og pakkes ind i et viskestykke og puttes godt ind under dynen, mindst et par timer. Jeg laver grøden om morgenen, og så er aftensmaden klar, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Kanelsukker, smørklat og hvidtøl eller saftevand serveres til.

Velbekomme