Æblegrød

Æblegrød og efterår passer sammen, du skal blot samle 10 lidt syrlige æbler til denne opskrift. Det er super nemt og smager dejligt.

Ingredienser:

10 skrællede syrlige æbler, skåret i tern

1 dl. vand

3-4 spsk sukker

1 vaniljestang

Hæld vandet i en gryde og tilsæt de skrællede æbletern. Mas vaniljekornene i sukkert og hæld det op i gryden, sammen med den tomme vaniljestang. Lad det hele simre i ca. 10 minutter. Smag til om der er sukker nok i, ellers tilsæt lidt ekstra. Rør rundt i gryden, til æblemosen får den konsistens du ønsker.

Afkøl det lidt inden du stiller det i køleskabet. Når det er afkølet er det klar til at blive spist.

Velbekomme