Æbleskiver
Æbleskiver hører sig til i december, eller måske lidt før, hvis julestemningen kommer snigende lidt tidligere ;) Disse er super nemme at lave og smager fantastisk.
Ingredienser til ca. 40 æbleskiver:
6 dl. kærnemælk
350 gr. hvedemel
1/2 tsk. salt
5 tsk. sukker
1 tsk. kardemomme
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
3 spsk. olie
3 æg
Smør til stegning.
Flormelis og syltetøj
Bland alle de tørre ingredienser. Del æg i hvider og blommer. Rør blommer, olie og kærnemælk sammen. Pisk dette med de tørre ingredienser. Pisk de hvide æggeblommer stive og vend dem i den anden blanding.
Varm dit æbleskivejern og put en lille klat smør i hvert hul. Fyld hullerne op helt til kanten, det er vigtigt, så der er dej nok til at løbe ned i æbleskiverne, når de vendes. Steg dem gyldne og drej æbleskiverne 1/3 del rundt med en kødnål. Steg også denne side gylden og vend dem så den sidste 1/3 del og steg færdig. Det er vigtigt at hullerne fyldes godt op, så æbleskiverne bliver flotte runde.

Serveres med flormelis og syltetøj.
Velbekomme 
