Sprøde vafler
Sprøde vafler, flormelis og en god hjemmelavet marmelade, det kan da kun blive hyggeligt.
Ingredienser til ca 12 vafler:
6 dl. hvedemel
6 dl. sødmælk
1 dl. danskvand
1 tsk. vaniljepulver
4 spsk. sukker
3 æg
1 knsp salt
50 gr smør + smør til stegning
Bland mel, vaniljepulver, salt og sukker pisk det sammen med mælk, danskvand og æggeblommerne. Æggehvider piskes stive for sig. Smelt smøret, som røres i dejen og til sidst vendes æggehviderne forsigtigt i dejen.
Varm vaffeljernet godt op, og put lidt smør på og bag vaflerne.
Serveres med flormelis, marmelade og en god kop kaffe
Velbekomme 
