Opskrift til 6 isglade personer:
1/2 l piskefløde
1/2 l sødmælk
200 gr. sukker
1 polynesisk vaniljestang
5 hele æg (bruger hele æg, da jeg synes det kommer til at smage for meget af æg, hvis man kun bruger blommer)
Varm piskefløde og sødmælk op til kogepunktet, lad den tomme vaniljestang varme med. Imens piskes æg, sukker og vaniljekort luftige.
Den tomme vaniljestang tages op og fløde/mælken hældes over æggesnapsen, mens der fortsat piskes. Det hele hældes tilbage i gryden og varmes til 84 gr. eller til du kan trække en grydeske igennem og der kommer et spor.
Massen køles af og køres i ismaskine. Husk når isen er færdig, at lade krogene kører i ismassen uden køling i et par minutter, det gør ismassen lækker ensartet og blød.