Gløggekstrakt

Lav rigelige mængder af denne gløggekstrakt, så skal du blot varme rødvin og tilsætte smuttede hakkede mandler og rosiner, så har du den skønneste hjemmelavede gløgg, som bare smager helt fantastisk.

Blandingsforholdet skal være 1:5, så hvis du bruger 1 flaske rødvin, skal du tilsætte 1,5 dl. gløggekstrakt, smuttede hakkede mandler og rosiner, og varme det op til lige under kogepunktet, og så er det bare at nyde den gode julestemning. Du kan evt lave æbleskiver til.

2 hele muskatnødder, som du lige knækker lidt i en nøddeknækker

20 kardemommekapsler

30 sorte peberkorn

30 hele nelliker

6 kanelstænger

10 stjerneanis

2 flækkede vaniljestænger

6 tonkabønner, mortet let i stykker

50 gr frisk ingefær, skrællet og skåret i tynde skiver

2 appelsiner, skræl herfra og saften fra 1 appelsin

2 citroner, kun skrællen herfra

400 gr. muscovado sukker

3,5 dl. portvin

3,5 dl. mørk rom

Put alle ingredienserne i en gryde og lad det simre i ca 5 minutter. Hældes på et patentglas og lad det trække i ca 14 dage. Si herefter saften overpå rengjorte flakser. Opbevares  på køl, både når det trækker i 14 dage og efterføglende. 

Velbekomme