Hybenrose lemonade
Sommerdrik der smager fantastisk og har en smuk farve. Bland den op mad vand og isterninger, og pynt med et limeblad eller hvad du lige har.
Ingredienser:
Rosenblade fra ca 50 hybenroser (du må ikke skylle dem, så forsvinder smagen)
2 liter vand
1 kg. sukker
6 citroner, saften herfra
1 vaniljestang
Skrap vaniljekornene fri og mas dem ud i lidt af sukkeret. Bring herefter vand, sukker, citronsaft og vanilje i kog, læg også den tomme stange vanilje op i gryden. Når sukkeret er opløst, hældes det over rosenbladene, som lægger i en skål.
Det hele sættes i køleskabet og trækker 4 dage.
Saften hældes igennem et stofklæde, og herefter på flasker. Skal lemonaden ikke drikkes med det samme, kan du evt. skylle flaskerne i atamon (Se vejleningen på flasken)
Velbekomme 
