Syltede agurker
Hjemmesyltede agurker smager fantastisk og så er det super nemt at lave.
Ingredienser til 1 glas syltede agurker
6 skoleagurker eller 2 alm. agurker i 1 mm tykke skiver
5 spsk. groft salt
1 dl. vand
1 dl. eddike
1 dl. rørsukker
1 spsk. peberkorn
Bring vand, eddike, rørsukker og peberkorn i kog og sluk, når sukkeret er opløst. Lad væden afkøle.
Imens lægges agurkskiverne i en si, vendt i den grove salt, og væde trækker ud af agurkerne, det skal trække 1/2 time, mens lagen køler af.

Skyl agurkskiverne grundtig for salt og hæld dem i et glas, hvor væden hældes over. Opbevares i køleskab.
Får du ikke spist dem indenfor rimelig tid, kan du skylle glasset med atamon, så kan de holde længere.
Velbekomme 
