Syltede chili

Det har været et rigtig godt chili-år, hele drivhuset boomede med chilier. Nu er de plukket, nogle skal tørres og resten skal syltes. Det er så nemt, det som tager længst tid, er at skære chilierne i skiver :)

Ingredienser:

20-30 stk Chilier (afhængig af størrelsen) skåret i 0,5 cm tykkelse

4 dl. eddike

1 dl. vand

1 dl. sukker

Bring eddike, vand og sukker i kog, og lad det koge til sukkeret er opløst. Put chiliskiverne i rengjorte glas, du kan evt skylle dem i atamon, tjek vejledningen på glasset. Hæld den kogende væske over og helt op til kanten. Luk straks låget på. Så skal de bare stilles et mørkt og køligt sted og vente på du får brug for dem :)

Velbekomme