Syltede rødbeder
Hjemmesyltede rødbeder er arbejdet værd, de smager super godt. Af denne portion, får jeg 5 glas, som vist på billedet. Hvis de opbevares køligt, kan de holde sig længe.
Ingredienser:
2,5 kg. rengjorte rødbeder
1,5 l eddike
400 gr. rørsukker
2 spsk groft salt
Atamon til at skylle glassene i, hvis de skal holde sig rigtig længe.
Kog rødbederne 45-60 minutter, alt efter hvor tykke de er. Hæld det kogende vand fra og overhæld de kogte rødbeder med store mængder koldt vand. Herved løsner skindet sig, så du kan smutte skindet af, næsten som ved mandler.
Varm eddike, sukker og salt op i en gryde. Imens skæres de smuttede rødbeder i skiver. Fyld rødbedeskiverne i atamonskyllede glas og hæld den kogte eddikeblanding over. Du skal være sikker på, at alt sukkeret er opløst. Lågene skrues fast med det samme, så der dannes vakum. Rødbederne trækker et par dage, så er de klar til at blive spist.
